Katie Melua – The House – CD anmeldelse

katie_melua_the_house

Syntesizer – caberet og klassiske ballader.

Katie Melua har ikke lullet sig selv i søvn med det hun ellers er mest kendt for, de stilrene ballader. På hendes nye plade er der leget med forskellige stilarter men det er altså en lidt rodet oplevelse.

Albummet åbner med det tætteste vi kommer på en Katie ”Classic” ballade, med den lidt bizarre titel ”I´d love to kill you”, en flot ballade med guitar og strygere. Men på track 2 ”The Flood” sker der ting og sager, sangen starter som var den taget ud af musicalen ”Chess” Og skifter ca. halvvejs til dansemusik ala ”point of view” (D.B. Boulevard).     Efter flere gennemlytninger er dette nummer dog, efter min mening faktisk, et af de bedste på pladen.

Men resten af pladen fortsætter med de forskellige stilarter der er mixet mere eller mindre heldigt. For eksempel lyder nummeret ”A Moment Of madness” som kom det fra en caberet af en art.

Hele pladen er produceret af William Orbit, som nok er mest kendt for elektronisk musik og som da også har produceret Madonnas plade ”Ray Of Light” fra 1998, Samt samarbejdet med Sugababes, All Saints oma.

Om det er WIllian Orbit eller Katie Melua der har ønsket pladens stilskift skal jeg ikke kunne sige, men forstyrrende lydelementer og pludselige genre skift er altså det der gør at pladen virker en anelse rodet i sit udtryk, hatten af for at prøve noget nyt, men man burde måske ha gået lidt mere forsigtigt frem.

Katies vokal fornægter sig dog ikke, hun synger fænomenalt og det er altså stadig på balladerne at udtrykket er stærkest. Melua har selv skrevet alle sange dog med hjælp fra blandt andre Guy Chambers som også skrev for Robbie Williams for nogle år tilbage. Disse samarbejder er der kommet mange finurlige sangtekster ud af og disse er med til at fastholde interessen, igennem de 12 numre der er på pladen.

Endnu et samarbejde på pladen er med den britiske sangerinde Polly Scattergood som har skrevet med på sangen ”Red Balloons”. Røde Balloner pryder da albummets inderside, samt selve CD skiven og nummeret må da også siges at være en af de smukkeste sange på albummet.

3 stjerner til ”The House” – Katie Melua.

katie_melua-gal-richlist08

Katie Melua spiller, ikke mindre end, 5 koncerter i Danmark i 2010 deriblandt i Falconer Salen, Frederiksberg, den 28 November 2010.

Den koncert vil jeg også anmelde her på siden.

Comments are closed.