Tina Dickow & DR UnderholdningsOrkesteret – Koncerthuset – 4/6-2010

Tina-Dickow

Dickow Deluxe

Dette var mit første besøg i det forholdsvis nye koncerthus i DR byen. Bygningens forhal er jo en beton skændsel, men indeni gemmer bygningen på en meget smuk koncertsal.

Den tomme scene var fyldt med stole, node og mikrofon stativer og sporadisk placerede el pærer rundt på scenen, stolene dog fyldes hurtigt af de 41 musikere og ind trådte Tina Dickow. Der blev lagt ud med en ny sang ”They Should See Me” en flot sang der ihvertfald pirre nysgerrigheden for den kommende plade der udkommer til efteråret.

Aftenens tema skulle være stilhed, stilhed fra verdens larm og ikke mindst fra alle stemmerne, der åbenbart knævre konstant i Dickows baghoved. Verdens larm blev da også i den grad lukket ude i små to timer og erstattet med smuk musik.

Der var en fin veksling med fuld power på orkesteret på de første fire numre, hvor især ”Sacre Caeur” var et af højdepunkterne, for derefter kun at have hornsektionen på ”Heaven And Hell” efterfulgt af  ”Count To ten” kun fremført kun med strygersektion, Acapella sang med Helgi Johnson og Karoline Kier (Tinas korsangerinde) på den nye ”My Heart Is Full Of Hope”. ”A Room With A View” fremført kun med Dickows smukke vokal og guitar på sidste del af sangen, For til sidst at bringe hele orkesteret på banen igen til de sidste numre, deriblandt  ”Love All Around” & ”The River Of Whats Been”.

Det var ikke kun det 41 mand store orkester der var anderledes i forhold til en ”Normal” Dickow Koncert. Dickow var iført en flot kjole, selvom hun, ifølge hende selv, helst ville optræde i et par cowboybukser hvis hun kunne slippe af sted med det. Lyssætningen og scene røg der fyldte rummet var også med til at understrege stemningerne i sangen fra det helt minimale, Dickow kun oplyst af en elpære på mikrofonstativet, til at publikum blev badet et orgie af lys når musikken var mest intens. Så scene og rummet skiftede konstant karakter, på trods at den sparsomme udsmykning på scenen, en flot ekstra dimension til den fantastiske musik.

Aftenens koncert sluttede med to ekstranumre, hvor Tinas eget band var på slap line. Først helt fremme på scenen til ”No Time To Sleep”. Og derefter Tina og Helgi helt bagerst på scenen i duet på den fantastiske ”The Road”, også en smuk måde at illustrere nærhed og distance på. I sangen bliver der opfordret til at holde øjnene på vejen, jeg vil dog mene at blikket for en kort bemærkning burde hæves mod himlen og stjernerne, for det var i hvert fald der Tina og co. tog os en tur med hen, i Koncerthuset denne aften.

Jeg har aldrig været god til regning, men jeg har fundet ud af at 41+1 er lig med magi.

5 Stjerner til Tina Dickow og RadioUnderholdningsOrkesteret.

Showet blev optaget til senere TV og DVD udgivelse og blev også transmitteret på radioens P2.

Comments are closed.