Karen Elson – The Ghost Who Walks – CD Anmeldelse

Supermodel med mere.Elson- COver

 
Jeg indrømmer gerne at jeg ikke vidste hvem Karen Elson var før jeg hørte denne plade.
Jeg sad i hyggeligt selskab med mine naboer da denne plade blev smidt på anlægget, og måtte straks finde ud af hvem det var der sang så smukt. Så jeg gik straks på jagt.

Karen Elson, 31 årig britisk model, har gået model for mange af de store modehuse bl.a Versace og Chanel og været på forsiden af adskillige magasiner og kan bl.a. ses i Efterår / Vinter 2010/11 kampagnerne for Louis Vuitton. Nu har man jo før hørt om modeller og skuespillere der starter mere eller mindre heldige sangkarrierer op. De fleste kører på at de har et kendt navn men ikke noget nævneværdigt talent for sang og musik. Det kan man ikke sige om Karen Elson, Det musikalske talent fornægter sig ikke, hun har en rigtig lækker vokal og musikken smyger sig om den I nogle ret fantastiske arrangementer indenfor generne Indie Pop, Folk, Blues og Alternative Country.
Pladen, som er hendes første solo udspil, er produceret af Jack White (fra The White Stripes) som Karen tilfældigvis også er gift og har to børn sammen med. Husbonden backer da også op som trommeslager på pladen.

Pladen åbner med titelsangen The Ghost Who Walks, som i følge Karen selv var et af de pænere øgenavne hun fik i skoleårene fordi hun var så høj og tynd. Nummeret er da også et af de lækreste numre på pladen og det er I det hele taget svært at nævne svagheder ved denne plade, det er 43 minutters øreguf med adskillige spændende facetter der kræver adskillige gennemlytninger henover sommeren.

Lyt selv til den akustiske version af ”The Ghost Who Walks” på videoen nedenunder så se om du ikke giver mig ret i at Karen Elson bestemt er et besøg i nærmeste pladeforretning værd:

karen-elson111

4 Stjerner til Karen Elson – The Ghost Who Walks

Comments are closed.