Eliza Doolittle – CD Anmeldelse

eliza_doolittle

Lad os få det på det rene med det samme, det er ikke hovedfiguren fra Musicalen My Fair Lady der har udgivet et debut album, der er derimod tale om 22 årige Eliza Sophie Caird, der gemmer sig bag kunstnernavnet Eliza Doolittle. Det valg skyldes måske at hun har en fortid i Royal Shakespeare Companys opsætninger af adskillige musicals, deriblandt ”The Secret Garden” & ”Les Miserables”.

I 2008 havde Eliza et enkelt nummer, ”Running For Life”, med på soundtrackket til filmen ”Adulthood” (fortsættelsen til Kidulthood), Og i November 2009 udgav hun en EP med fire numre ‘Rollerblades’, ‘Moneybox’, ‘Police Car’ and ‘Go Home’.  Disse fire numre er da også at finde på debutpladen, sammen med første single udspil  ”Skinny Genes” som udkom i April i år. Debutpladen ”Eliza Doolittle” udkom i England den 12. Juli i år.

Pladen indeholder en lækker perlerække af numre der sprudler af hittepåsomhed og glæde, men også de mere stille numre som ”Back To Front” bidrager flot til albummets helhed.

På mange af numrene er atmosfæren gennemsyret af 50ér lydkulisse i fint mix med Elizas lækre vokal. Lyt bare til “Skinny Genes”, ”Missing”,  ”Go Home”, ”Rollerblades” & ”Pack Up”.

Især ”Pack Up” der stor hitter i England må siges at være en velproduceret ørehænger der giver en lyst til at danse ned af gaden uanset om det regner eller solen skinner. Den skal nok nå nr. 1 på de danske hitlister.

Ifølge Eliza selv er inspirationen vidt spredt til alt fra The Beatles til Timbaland, Stevie Wonder til Vampire Weekend.

Elizas vokal brænder virkelig igennem på alle numre og pladen er glad pop musik, men af fineste kvalitet og et godt bud på en af sensommerens mest holdbare plader.

Til november er Eliza med som opvarmning på Paloma Faith´s “Do You Want the Truth or Something Beautiful Tour” Og jeg vil se frem til at pladen får release i Danmark og Eliza kigger forbi.

5 Stjerner til Eliza Doolittle

Comments are closed.