Skønheden og Udyret – Bluray Anmeldelse – Diamond Edition

skoenheden-og-udyret-diamond-edition-disney-blu-ray-dvd-blu-ray_119930

Tale As Old As Time….

 
Disney Klassikere har altid haft en speciel plads i mit hjerte og i min filmsamling, og klassiker nummer 30 fra 1991 er en af de allerbedste.

Allerede på Bluray menuen begynder magien for vi bliver budt velkommen på discen af lysestagen Lumiere der guider os til valg mens der panoreres rundt i slottets værelser og gange og det må siges at være flot produceret og sætter en i den helt rette stemning.

Filmen starter med fortællingen om hvordan en selvoptaget prins uden kærlighed eller medfølelse i hjertet afviser en gammel tiggerkone at komme i husly under en forfærdeligt uvejr, det skulle han dog ikke ha gjort for hun kaster en forbandelse over ham og han bliver til et skræmmende monster. Forbandelsen kan kun brydes ved at Udyret finder nogen der kan elske ham for den han er. Dernæst møder vi Belle, en charmerende pige fra byen der drømmer om et bedre liv og ikke bryder sig om de tilnærmelser som hendes bejler, den opblæste Gaston, konstant gør. Under uheldige omstændigheder ender Belle på udyrets slot hvor hans loyale medarbejdere, der også er ramt af forbandelsen, ser deres snit til at føre Belle og Udyret sammen så forbandelsen over dem alle kan blive brudt.

Hvordan det ender ved du nok godt og hele handlingen skal ikke afsløres her men det er super underholdning for hele familien, der aldrig har taget sig bedre ud end på denne udgivelse.

849918_77

 

På Disc 1 har man valget mellem to versioner af filmen, den original biorgraf version (84:54 minutter) samt en Forlænget version (91:44 minuter). Original versionen kan ses med en tidlig version af filmen som Picture in Picture. Extended versionen kan ses med kommentar spor og Sing Along Track.

Filmen præsenteres i format 1.78:1 / 1080p der  står knivskarpt og meget faverigt hele vejen igennem. Filmens DTS 7.1 soundtrack sender også HIFI anlægget på arbejde med en fænomenal lydside der bl.a. i sang sekvenserne fungerer rigtigt godt med fine stereo / surround panoreringer. Filmen kan også ses med dubbet audio (5.1) på Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Islandsk, samt undertekster på selvsamme sprog.

Disc 2 indeholder en masse ekstramateriale og det meste af det er faktisk i HD kvalitet.

Jeg har ikke fået gennemset alt materialet, men discen byder bl.a. på den 2 ½ time lange dokumentar Beyond Beauty – En interaktiv dokumentar hvor man kan klikke sig på ekstramateriale om det pågældende emne mens man ser programmet. Derudover er der også Musikvideoer, Kommentarspor og Slettede Scener og det klassiske ekstra materiale fra tidligere udgivelser. Alt dette virker meget gennemarbejdet og informativt. Combo Packen indeholder også en DVD kopi af Filmen (Extended Version).

Dette er en af de flotteste Disney udgivelser til dato og der bliver noget at leve op til for de kommende klassiker udgivelser Fantasia & Fantasia 2000 samt Løvernes Konge.

6 Stjerner til Skønheden og Udyret – Diamond Edition – Blu-Ray + DVD Combopack

1 comment

  1. Peter says:

    Vild udgivelse. God anmeldelse. Se så at få set det resterende ekstramateriale 😉