The Social Network – Filmanmeldelse

Lars Steenberg har lige set The Social Network

facebook-like-butonsocialnetwork-teaserposter

Instruktøren David Fincher (Seven, Fight Club) som ironisk nok ikke selv har en Facebook profil, har lavet en film om det sociale netværk fænomen, eller rettere, en film om idemændene bag og de kontroverser der opstod imellem dem.

Filmen starter i 2003 på en aften hvor Mark Zuckerberg er ude med sin kæreste Erica Albright. Daten ender ikke helt godt og da den forsmåede og halvfulde Mark sætter sig til tasterne på sit kollegium værelse får han, udover at svine ekskæresten til på sin blog, den ide at skaffe billeder af alle de kvindelige universitets studerende og lægge dem på en hjemmeside så de mandlige studerende kan stemme om hvem der er lækrest. Dette er så populært at Harvards Netværk bryder sammen og det rygtes. Kimen til det der i starten hed The Facebook er lagt. Og sammen med sin medstuderende Eduado Saverin går han i gang med at udvikle på ideen.

Alt er dog ikke rosenrødt da rigmandsbrøderne Cameron og Tyler WInkelwoss, begge spillet af Armie Hammer, mener at Zuckerberg har stjålet ideen fra dem.

Filmen er fortalt i krydsklip imellem det oprindelige handlingsforløb og de senere retsmøder med henholdsvis Winkelwoss brøderne og Zuckerbergs egen samarbejdspartner Eduardo Saverin der alle er endt med at lægge sag an mod Zuckerberg.

Filmen er velfortalt og skuespillerpræstationerne er i top især er Jesse Eisenberg eminent i rollen som nørden Mark Zuckerberg der kan synes meget kold og kynisk og ikke klarer sig særligt godt i sociale relationer men er endt som verdens yngste Billionær.

Filmen er baseret på bogen The Accidental Billionaires skrevet af Ben Mezrich, som også skrev bogen ”Bringing down the house” der lå til forlæg for filmen 21. Screenplay til filmen er skrevet af Aaron Sorkin (The West Wing og Studio 60 on the sunset Strip, A Few Good Men). Han spiller endda også også en lille rolle i filmen.

5 Stjerner til The Social Network

 

2 comments

  1. Peter says:

    Hvor er anmeldelsen?

  2. Lars says:

    Skal lige ha set filmen først 🙂