Kongens Store Tale – The King´s Speech – Film Anmeldelse

 


Historien om Hertugen af York, der senere skulle blive Kong George d. 6 og Dronning Elisabeth d. 2´s far.

 
Kong George den 5´s førstefødte søn, Edward, står til at arve tronen, men faderen mener at hans søn er en charlatan hvis livsstil muligvis kunne lede landet i uføre hvis han kom til magten og han mener derfor at hans yngste søn, Hertugen af York (kaldet Bertie og spillet af Colin Firth) ville kunne lede landet bedre end sin bror. Der er kun det ene problem at Hertugen stammer ret kraftigt, især i pressede situationer og trods adskillige forsøg ingen har endnu kunnet afhjælpe problemet. Hertugens kone (Spillet af Helena Bonham-Carter) opsøger, som et sidste forsøg, den lidt alternative ekspert på området, Lionel Logue (Spillet fortræffeligt af Geoffrey Rush) og det er her filmens hoved historie ligger.

Filmen følger Hertugens kamp for at prøve at overvinde sit handicap, alt imens George den 5. dør og broderen overtager tronen som Edward den 8. for kort tid efter at abdicere, England går i krig og hertugen modvilligt må træde i karakter som landets kong George den 6.

Nu kunne en film der handler om en mand der skal overvinde sine tale problemer jo godt lyde som en umådelig kedelig affære, men det modsatte er i den grad tilfældet. Filmen er faktisk en lille perle men rigtige gode skuespiller præstationer og en velfortalt historie. Læg især mærke til filmens fotografering der med meget subtile kameravinkler i den grad understreger sindstilstande og stemninger.

Filmen har vundet adskillige priser, bl.a. 5 Bafta Awards og 4 Oscars bl.a. for bedste film og manuskript og Colin Firth, der har hovedrollen i filmen, har, meget velfortjent, både vundet en Golden Globe samt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Filmen er Instrueret af Tom Hooper, der bl.a har instrueret tv-serien John Adams samt filmen The Damned United.
 

5 Stjerner til ”Kongens Store Tale”

Filmen har premiere Torsdag den 3. marts

Comments are closed.